Frivillig i Kirke Care

Hvem er de frivillige i Kirke Care

De frivillige i kirke Care er mennesker, der alle er tilknyttet en kristen kirke eller kirkelig forening i lokalsamfundet.

Vi er mellem 25-80. (Høj alder er ingen hindring, nærmere en kvalifikation!)

Vi er ens klædt på i KirkeCare-jakker. Det betyder at vi mødes af genkendelse og tillid når vi går rundt i byen.

Vi har gennemgået et grundigt og interessant kursus, så vi er godt klædt på til at gå på gaden. På kurset lærer vi om konflikthåndtering, stoffer, ungekultur og meget mere.

Vi oplever, at  at vi får langt mere end vi giver. Man udvikler et særligt sammenhold, når man går sammen på gaden om natten og gennem gode snakke knyttes varme bånd, både til folk i byen men også blandt os frivillige. Vi er på gaden ca. en nat om måneden.

Vær med!

Overvejer du at blive frivillig i Kirke Care så henvend dig til din lokalforening.  (Se liste her) Er din by endnu ikke med, kan du henvende dig til din kristne kirke eller organisation/forening og foreslå, at de kommer med i Kirke Care.