Kirke Care Hornsherred
Foreningen blev startet i 2017 efter at der fra adskillige steder var blevet talt meget om, hvor utrygt der var for de unge i Skibby. Der havde været mange voldsomme episoder, og derfor besluttede kirkerne i området at gå sammen om at stifte en afdeling af Kirke Care. Kirkerne ville gerne vise, at man ikke bare kunne tale om problemerne og beklage dem, men at man også kunne gøre noget ved det. Vi ville gerne vise, at vi mener det dér med næstekærlighed.
Opgaven er meget enkel: Gå en tur i Skibby og evt. andre omkringliggende landsbyer og skab tryghed og gå i dialog med de unge.
De frivillige opdagede meget hurtigt, at der på den ene side kan være meget stille i Skibby, men de har også oplevet, at mødet med folk i gaden og med de unge har været positivt og ofte fuld af både latter og glæde. Ja, det er egentlig den bedste beskrivelse af at gå rundt i Skibby om aftenen med Kirke Care: Glæde og munterhed. Man får et langt mildere syn på de unge, når man er ude og gå: de er ikke ballademagere eller farlige; de er bare unge, som er rigtigt glade for at snakke og bliver meget glade for en slikkepind eller en flaske vand og en skraldepose til deres affald.
Vi kan derfor kun opfordre til at blive frivillig i Kirke Care.
Kontakt gerne koordinator Mikkel Højholt (se: nedenfor) for en samtale og evt. prøvetur.
Bestyrelsen: Formand: Mette Brunshuus; næstformand: Allan Dissing, kasserer: Nicolai Pandorff, sekretær: Mikkel Højholt
Koordinator Mikkel Højholt kan træffes på tlf. 47529029 eller miho@km.dk